Vinter blev til Vaar
Gjennem frost og sne vi led og sled
Bag Skansens Skaar
Over Sundeved fandt Stormløbet sted

Nedkulet i Møg og Nag, Døden er ej fjern
Atter en Dags Pinsel venter os
Dage ud og Nætter med, Den 18. April, bag vore Værn
I uger har vi udholdt dem - og deres Bomber
De kalder ud; "Granat! Granat!", de falder tykt og trindt
I denne Stund standses Skyderiet
Stilhedens Stund, saa ren, saa klar, nu er Tiden inde
Rede til vor sidste Færd - I Solopgangens Skær

Og fra løbegangene de myldrer frem!
Straks er de over vor Stilling
Med Skyts mod Bryst
Med skærpede Klinger
En Tordenbyge af Krudt og Staal løsnes
Nu bristes Geleder!

Hier gibt es keine Ehrungen
Hier ist die Vision; Blut und Eisen!
Schau der Angst in die Augen
Sehen Sie jetzt, wo sie laufen
Toten und Verwundeten sind zurück
Kinder, die um Hilfe schreien
Wen opfern sie für ihren Rückzug?
Was ist diese verlorener Haufen, die uns Widerstand leistet?

Ottende Brigade - under Faneed trods Jern og Bly
Og da Hornet lød - de marchered' mod den visse Død
Over Stok og Sten - gjennem Ild og Røg og Kuglehvin
Og da Blodet flød - blev de frarøvet den allersidste Glød